Når man kommer ind i træningssalen, standser man op og bukker reglementeret. Det samme gælder, når man forlader salen.
Chefinstruktøren tiltales i træningssalen med “SENSEI”, alle assistenter og instruktører tiltales med “SEMPAI”.
Ordet “HAI” anvendes i stedet for ja, når man tilkendegiver, at man har forstået det, instruktøren har sagt.
Kommer man for sent til træningen, går man op til instruktøren og bukker, derefter går man bagi rækken og deltager i træningen.
Finger og tånegle skal være rene og kortklippede for at undgå skader, ligeledes skal udøveren fremtræde ren og velsoigneret.
Halskæder, ure, armbånd, pladeringe, øreringe o.s.v. må ikke bæres under træningen, for at undgå skader.
I træningssalen fordres en diskret optræden, samt at instruktørens henvisninger følges ufortøvet. Der lægges vægt på en god træningsindsats og en respektfuld indstilling til karate og dens udøvere, samt til sin læremester.
Tyggegummi, syngen, fløjten og unødig tale hører ikke til under træningen og har man spørgsmål, gør man opmærksom herpå ved håndsoprækning.
Når et hold sidder og mediterer, skal alle andre, der opholder sig i lokalet, forholde sig fuldstændigt roligt.
Det er særdeles vigtigt, at alle karateudøvere overholder den internationale karateetikette og de interne regler for at skabe den rigtige karateatmosfære, samt en effektiv træning.
