Camma deltog i weekenden i Irish Open i Dublin. Stævnet var sæsonens første udtagelsesstævne til de internationale mesterskaber i den kommende sæson med Dansk Karate Forbund (DkarF)‘s landshold.
Det var Cammas første juniorstævne og dermed også første gang, hun havde mulighed for at stille op i seniorkategorien. Undervejs mødte Camma både virkelig stærke internationale modstandere samt gode venner og træningskammerater fra det danske landshold.
Camma vandt alle sine kampe i både junior- og seniorkategorien og tog dermed begge guldmedaljer med hjem.
Tillykke, Camma!
Også en stor tak til Mit Østerbro og Steen L. Laursen / Get Out Media for at hjælpe med at skabe opmærksomhed om en atlet, der arbejder non-stop for at blive den bedste, hun kan være.






